At være social iværksætter kan ofte være en ensom rejse. Flere af de sociale iværksættere, som socialventures2200 har været i kontakt med, har udtrykt et behov for adgang til kontor- og arbejdsfællesskab med andre i samme situation. Socialventures2200 vil afdække behovets omfang og hvis der er tilstrækkelig efterspørgsel, etablere et fysisk rum med forskellige faciliteter mod betaling i forbindelse med sekretariatet.
Vi vil desuden afdække om der er behov for at kunne tilbyde virtuelle kontoradresser. Små, nystartede virksomhedsejere har ofte behov for en ekstra adresse hvorpå de kan registrere deres virksomhed – dette gælder særligt hvis iværksætteren bor til leje i boligbyggeri, hvor både lejekontrakt og forsikringsbestemmelser forhindrer drift af virksomhed. På en virtuel kontoradresse kan virksomheden endvidere tilbydes postsortering mv.
Er du interesseret i at høre nærmere så kontakt os her.
